Referat U12 pige b

Mandag den 14. Maj skulle U12 pige B i aktion på Valsgård Stadion. Dagens hold var Freja, Signe, Merle, Mathilde, Jasmin, Olivia, Maria, Natasia,Mille, Karoline og Lærke. Vi havde under optakten fokus på at stå godt på banen (smalt når de har den bredt når vi har den:O)). Desuden var det selvfølgelig vigtigt at vi fandt det gode pasningsspil frem som vi ved vi kan. Starten af kampen bar præg af at pigerne havde været til skole OL hele dagen (meget trætte) og vi alt alt alt for passive i alt hvad vi foretog os. Og Farsø satte sig tungt på spillet fra start og de kom fortjent foran efter 10 min spil på et følt langskud helt oppe i krogen. Farsø havde et par profiler som gjorde ondt på os, men efter trænerens bedste overbevisning også lidt fordi vi slet ikke ramte niveau, hverken defensivt eller offensivt. Så fuldt fortjent udbyggede Farsø føringen til 2-0. Denne stilling holdt pausen, hvor jeg prøvede at banke noget vildskab og gejst ind i pigerne, da de var meget matte. Sagde til at de skulle droppe alle taktiske bånd og så prøve at spille frit derudaf og være meget mere aggressive. Det lykkedes ikke helt, dog fik vi etableret meget mere spil på deres banehalvdel og fik faktisk de 2 chance vi skulle bruge til at bringe os tilbage i kampen selvom det havde været piv-ufortjent. For det var stadig Farsø som spillede bedst. Og 10 min før slutfløjt scorede de til slutresultatet 0-3. En fuldt fortjent sejr til en god modstander, men et hold som jeg stadig mener vi kunne spille mere lige op med hvis vi kommer med vores reelle niveau. Jeg sagde til pigerne efter kampen at uanset hvor god en spiller man er så skalman løbemæssigt og fightermæssigt levere en indsats hver gang for at vinde,men måske må træneren også på dagen anerkende at de havde haft en hård dag i skolen.

Vi tager revanche næste gang piger:O)


 

Mads Jensen

 

Referat u11 pige A

Hermed et kort referat denne gang, da jeg ikke selv var tilstede, men har fået fortalt forløbene.

 

Mandag den 7. Maj var U11 Pige A igen i aktion. Denne gang på hjemmebane, hvor modstanderne var Ålborg KFUM og LKB Gistrup. Første kamp var mod Ålborg KFUM som gennem årene har været pigernes evige rival. Kampen i dag viste at vi har taget et kvantespring i forhold til dem i løbet af det sidste års tid både individuelt spiller for spiller, men især også kollektivt. Kampen fik et ret ensidigt forløb, hvor VH08 pigerne dominerede fra start til slut og vandt en stensikker 3-0 sejr. Målscorerne i kampen var Jasmin med 2 kasser og Katrine Buus.

 

Herefter ventede en halv times pause inden næste kamp, så pigerne og trænerteamet fik dermed god tid til at lure modstanderen af og forberede sig taktisk på næste opgave. Som sagt så gjort så var det igen en kamp som VH08 dominerede fra start til slut. Vi kom foran på 1-0 efter et hjørnespark, hvor forsvarskrumtappen Signe var stødt med frem og scorede. I resten af kampen var det eftersigende mere et spørgsmål om sejrens størrelse end om vi ville vinde kampen. Katrine Buus cementerede sejren på 2-0 som nok var et par mål for lidt. Igen vil jeg fremhæve at vi nu i 4 kampe ikke har lukket et reelt mål ind, og ros til pigerne for at tage instrukserne ind og føre dem ud i livet i kampene.

 

Mads Jensen

 

Kampreferat U12B piger

Mandag den 23. April skulle U12B pigerne i kamp på Valsgård Stadion mod St. Restrup. Dette var første kamp, hvor vi skulle have 5 spillere med fra Mariager. Vi mødte lidt tidligere ind og efter omklædning mødtes vi i taktikrummet til en runde navneleg inden vi gennemgik taktikken. Oplægget fra træneren var klart at have en god organisation på banen og stå kompakt i kæderne når de havde bolden og så ellers give fri og spille godt positionsspil når vi selv havde bolden. Tænker de nye piger har tænkt: Py ha det var godt nok mange informationer inden en kamp. Men hatten af for at de bare gjorde det super flot. Nå nu tilbage til kampen. Vi satte os fra start på spillet og gjorde flot frem af banen. Desværre kom vi bagud på en lidt uheldig episode i feltet hvor vi ikke får sparket bolden væk. Men pigerne spiller stadig friskt til og vi udligner kort efter hvor Olivia blir spillet godt fri og scorer et debutantmål. Herefter kommer St. Restrup foran igen på en misforståelse i forsvaret, hvor den tossede træner havde bedt dem om at spille bolden op nede fra målmanden. Og det kiksede så i denne situation, men til gengæld er det den måde vi udvikler os på og ikke ved at stå at sparke højdespark dagen lang. Vi var stadig det bedste hold på banen og Jasmin får flot udlignet efter en solo dribletur. I pausen sagde jeg til pigerne at de var det bedste hold så hvis vi stod rigtigt i forsvaret og spillede hinanden så ville vi vinde. Som sagt så gjort. Kort inde i 2. Halvleg scorede Carla S efter hun oversprintede deres forsvar og scorede sikkert. Senere scorede vi igen hvor Freja, som spillede i marken i 2. Halvleg klogt trak sig fri i feltet og scorede. Det stoppede ikke her og Olivia brillerede med en scoring mere. Det afgjorde definitivt kampen. Kort før tid reducerede modstanderen til slutresultatet 5-3. Alt i alt mega godt kæmpet af pigerne, men vigtigst af alt så hyggede pigerne sig i omklædningsrummet på tværs af nye og gamle spillere. Det er vildt godt atse og vi tror og håber at de nye faldt godt til:O)
Hilsen den på dagen vikarierende træner...

NYHEDER

Træningstider fodbold senior

Træningstider håndbold

U10-U12-U14 piger

Årgang 03,04,05,06,07,08

Tirsdag 17-18.30

Torsdag 17.30-18.30

Opstart uge 36 Micro piger/drenge

Årgang 09,10,11,12

Torsdag 16.30-17.30

Senior damer

Tirsdag 18.30-20.30

Torsdag 20-21.30

 

 

 

 

 

 

 

Sponsorer

Samarbejdspartnere

Besøgstæller

Besøg siden den: 03-09-2014
Total: 106753
Dagligt: 75

1 online